

FAKTA:
Marianne Isagers Sukkertrøje - også kaldet 1937.
Strikket på pinde nr. 3.
Str. small.
Garnet er petroleumsblåt Isagers Højlandsgarn - brugt 210 gram. (Fra lageret)
Har aldrig før prøvet at strikke en trøje helt færdig i det her garn. Er engang i tidernes morgen startet op på japansk rib i højlandsgarnet, men den led optrævlingsdøden, da den blev for stor. Men nu har jeg en HEL fin trøje i garnet. Og den er sådan lidt "fin". Garnet er sprødt (hvis man kan sige det om garn) og det færdige resultat er fnuglet og sprødt. Synes trøjen er blevet en anelse gennemsigtig, men jeg havde den på i aftes og den er skøn at bære. Så i kategorien "Hot or not", må den absolut være en "HOT".
Hvor ser den lækker ud. Er den med sådan en krave hvor de skal strikkes sammen bagtil og så syes på rygstykket? For så skal jeg vist ha lidt vejledning af dig ;-) Har en trøje der er færdigstrikket men ikke monteret fordi jeg er usikker på den sjalskrave, hedder det vist.
SvarSletJa, den er præcis med sådan en krave Lene. Efter at ha' strikket de 2 stykker krave sammen ret mod ret(eller vrang mod vrang - det kommer an på om kraven skal stå eller bukkes. Hvis kraven skal stå op som her, skal det være ret mod ret, skal den bukkes ned skal det være vrang mod vrang), gør jeg det, at jeg samler det antal masker op nederst på kraven, som jeg har til at sidde på en hjælpepind øverst på ryggen. Så ligger jeg igen stykkerne sammen ret mod ret og strikker dem sammen. Eventuelle småhuller i siderne af kraven syr jeg fint sammen. Prøv det - det er slet ikke så svært.
SvarSletDen er rigtig fin - og er med garanti en af den slags trøjer, der slides op. Fordi de der tynde, lette trøjer bare er SÅ anvendelige.
SvarSletKH Britt
Den er bare lækker. Britt har ret, min 1937 er 10+ år, flittigt brugt og snart slidt op.
SvarSletp.s. til næste sukkertrøje, Marianne Svits SC soft (?) er identisk med højlandsgarn og koster det halve.
Tak skal i ha' Britt og Ulla. Ja, jeg tror også det bliver en af dem som bliver brugt. Skal til at sy knapper i den nu. Kunne måske godt ha' undværet knapper og knaphuller, for jeg tror aldrig jeg kommer til at bruge den lukket....
SvarSletTak for tippet med højlandsgarnet hos Marianne. :-)
Hvor er det en smuk blå farve, Jane, jeg kan lige forstille mig hvor fint den klæder dig!
SvarSletJeg har også strikket Sukkertrøjen, men i noget uld jeg engang fik fra et opholdssted for utilpassede unge, ulden er dæleme også utilpasset, den kradser og stikker, og derfor bruger jeg sjældent trøjen.
Måske skulle jeg bare strikke en anden, i Shetlandsuld fra BC måske, for modellen er en klassiker.
Vi vil se den på, vi vil se den på...
Flott,flott,flott.Alt du lager liker jeg.Har lyst på alt!
SvarSlet